Salicylsyre spiller flere roller i landbruget, herunder som en plantevækstregulator, et insekticid og et antibiotikum.
Salicylsyre, som enplantevækstregulator,spiller en betydelig rolle i at fremme plantevækst og øge afgrødeudbyttet. Det kan forbedre syntesen af hormoner i planter, fremskynde deres vækst og differentiering og også hjælpe planter med at tilpasse sig miljøændringer. Salicylsyre kan også effektivt hæmme forlængelsen af plantespidser, hvilket gør planterne mere robuste og reducerer forekomsten af sygdomme og skadedyr. Udover at være en plantevækstregulator kan salicylsyre også bruges som et insekticid. Inden for landbruget omfatter almindelige eksempler acetylsalicylsyre og natriumsalicylat. Disse kemikalier kan effektivt dræbe skadedyr og sygdomme, der parasiterer på planter, og beskytte afgrødernes vækst. Inden for medicin er salicylsyre også et almindeligt antiinfektiøst lægemiddel. Inden for landbruget bruges salicylsyre til at forebygge infektionssygdomme hos dyr. Samtidig kan salicylsyre forbedre sygdomsresistensen og opbevaringstiden for landbrugsprodukter.
Salicylsyre (forkortet SA) er ikke et traditionelt pesticid (såsom insekticid, fungicid eller herbicid) i landbruget. Det spiller dog en yderst vigtig rolle i planters forsvarsmekanisme og reguleringen af stressresistens. I de senere år er salicylsyre blevet grundigt undersøgt og anvendt i landbruget som en planteimmuninducer eller biologisk stimulant, og det har følgende hovedfunktioner:
1. Aktivering af systemisk erhvervet resistens (SAR) i planter
Salicylsyre er et naturligt forekommende signalmolekyle i planter, som akkumuleres hurtigt efter patogeninfektion.
Det kan aktivere systemisk erhvervet resistens (SAR), hvilket får hele planten til at udvikle bredspektret resistens mod forskellige patogener (især svampe, bakterier og vira).
2. Forbedre planters tolerance over for ikke-biologisk stress
Salicylsyre kan forbedre planters tolerance over for ikke-biologiske stressfaktorer såsom tørke, saltindhold, lav temperatur, høj temperatur og tungmetalforurening.
Mekanismerne omfatter: regulering af aktiviteten af antioxidante enzymer (såsom SOD, POD, CAT), opretholdelse af cellemembraners stabilitet og fremme af akkumulering af osmotiske regulerende stoffer (såsom prolin, opløselige sukkerarter) osv.
3. Regulering af planters vækst og udvikling
Lave koncentrationer af salicylsyre kan fremme frøspiring, rodudvikling og fotosyntese.
Høje koncentrationer kan dog hæmme væksten, hvilket demonstrerer den "hormonelle bifasiske effekt" (hormeseeffekt).
4. Som en del af den grønne kontrolstrategi
Selvom salicylsyre i sig selv ikke har evnen til direkte at dræbe patogene bakterier, kan den reducere brugen af kemiske pesticider ved at aktivere plantens eget forsvarssystem.
Det bruges ofte i kombination med andre biologiske midler (såsom chitosan, jasmonsyre) for at forbedre effektiviteten.
Faktiske ansøgningsskemaer
Bladsprøjtning: Den almindelige koncentration er 0,1-1,0 mM (ca. 14-140 mg/L), som kan justeres afhængigt af afgrødetypen og formålet.
Frøbehandling: Iblødsætning af frø for at forbedre sygdomsresistens og spireevne.
Blanding med pesticider: Forbedring af afgrøders samlede modstandsdygtighed over for sygdomme og forlængelse af pesticidets effektivitet.
Bemærkninger til opmærksomhed
Overdreven koncentration kan forårsage fytotoksicitet (såsom bladafbrænding og væksthæmning).
Effekten er i høj grad påvirket af miljøforhold (temperatur, fugtighed), afgrødesorter og anvendelsestidspunkt.
I øjeblikket er salicylsyre ikke officielt registreret som pesticid i Kina og de fleste andre lande. Det bruges mere almindeligt som en plantevækstregulator eller et biologisk stimulerende middel.
Oversigt
Salicylsyres kerneværdi i landbruget ligger i at "beskytte planter gennem planter" – ved at aktivere planternes eget immunforsvar til at modstå sygdomme og ugunstige forhold. Det er et funktionelt stof, der er i overensstemmelse med koncepterne for grønt landbrug og bæredygtig udvikling. Selvom det ikke er et traditionelt pesticid, har det et betydeligt potentiale inden for integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM).
Opslagstidspunkt: 13. november 2025