Aedes aegypti er den primære vektor for adskillige arbovirusser (såsom dengue, chikungunya og Zika), der forårsager hyppige udbrud af menneskelige sygdomme i tropiske og subtropiske områder. Håndtering af disse udbrud er afhængig af vektorkontrol, ofte i form af insekticidspray rettet mod voksne hunmyg. Den geografiske dækning og sprøjtefrekvens, der kræves for optimal effektivitet, er dog uklar. I denne undersøgelse beskriver vi virkningen af indendørs sprøjtning med ultra-lavvolumen (ULV) pyrethroidinsekticider på husholdnings-Aedes aegypti-myggepopulationer.
Vores resultater viser, at faldet i forekomsten af Aedes aegypti inden for husstande primært skyldes sprøjtning i samme husstand, uden yderligere effekt fra sprøjtning i nabohusstande. Sprøjteeffektiviteten bør måles i forhold til tid siden den sidste sprøjtning, da vi ikke fandt nogen kumulativ effekt fra efterfølgende sprøjtninger. Baseret på vores model estimerer vi, at sprøjteeffektiviteten falder med 50 % cirka 28 dage efter sprøjtning.
Faldet i forekomsten af Aedes aegypti i en husstand blev primært bestemt af antallet af dage siden den sidste sprøjtning i den pågældende husstand, hvilket understreger vigtigheden af sprøjtedækning i højrisikoområder, hvor sprøjtehyppigheden afhænger af den lokale virussmittedynamik.
I denne undersøgelse brugte vi data fra to store feltforsøg med gentagen indendørs pyrethroidsprøjtning med ultralav volumen i byen Iquitos i den peruvianske Amazonas-region for at estimere virkningen af ultralav volumensprøjtning på hver enkelt Aedes aegypti-myggepopulation i en husstand, der strækker sig ud over grænserne af en enkelt husstand. Tidligere forskning har estimeret effekten af ultralav volumenbehandlinger baseret på, om husstandene var inden for eller uden for et større interventionsområde. I denne undersøgelse sigter vi mod at opdele behandlingseffekter på et finere niveau af individuelle husstande for at forstå det relative bidrag af behandlinger inden for husstanden sammenlignet med behandlinger i nabohusstande. Over tid estimerede vi den kumulative effekt af gentagen sprøjtning sammenlignet med den seneste sprøjtning på reduktionen af Aedes aegypti i fjerkræhuse for at forstå den nødvendige sprøjtningshyppighed og for at vurdere faldet i sprøjteeffektivitet over tid. Denne analyse kan hjælpe med udviklingen af vektorkontrolstrategier og give information til parametrisering af modeller for at forudsige deres effektivitet.
Det interessante resultat er defineret som det samlede antal voksne Aedes aegypti indsamlet pr. husstand i og tid t, hvilket er modelleret i en flerniveau-Bayesiansk ramme ved hjælp af en negativ binomialfordeling for at tage højde for overdispersion, især da et stort antal nul Aedes aegypti voksne blev indsamlet. I betragtning af forskellene i placering og eksperimentelle designs mellem de to studier blev alle kandidatmodeller tilpasset henholdsvis S-2013- og L-2014-datasættene. Kandidatmodellerne er udviklet i henhold til den generelle form:
a repræsenterer en hvilken som helst af et sæt af kandidatvariabler, der måler virkningen af sprøjtning på husstand i på tidspunktet t, som beskrevet nedenfor.
b repræsenterer en hvilken som helst af et sæt af kandidatvariabler, der måler virkningen af sprøjtning på naboer omkring husstand i på tidspunktet t, som beskrevet nedenfor.
Vi testede en simpel b-statistik ved at beregne andelen af husstande inden for en ring i en given afstand fra husstand i, der blev sprøjtet i ugen før t.
hvor h er antallet af husstande i ring r, og r er afstanden mellem ringen og husstand i. Afstanden mellem ringene tildeles ud fra følgende faktorer:
Relativ modeltilpasning for tidsvægtede sprøjteeksponeringsfunktioner inden for husholdningen. Den tykkere røde linje repræsenterer den bedst passende model, hvor den tykkeste linje repræsenterer den bedst passende model, og de andre tykke linjer repræsenterer modeller, hvis WAIC ikke er signifikant forskellig fra den bedst passende models WAIC. BA-henfaldsfunktionen anvendes på antallet af dage siden sidste sprøjtning, der er blandt de fem bedst passende modeller baseret på den gennemsnitlige WAIC-rangering på tværs af de to eksperimenter.
Modellen estimerede, at sprøjteeffektiviteten faldt med 50 % cirka 28 dage efter sprøjtning, mens Aedes aegypti-populationerne var næsten fuldt ud genoprettet cirka 50-60 dage efter sprøjtning.
I denne undersøgelse beskriver vi virkningen af indendørs ultra-lavvolumen pyrethrin-sprøjtning på indendørs Aedes aegypti-populationer i forhold til sprøjtninger, der forekommer tidsmæssigt og rumligt tæt på hjemmet. En bedre forståelse af varigheden og den rumlige udstrækning af sprøjtningens påvirkning af Aedes aegypti-populationer vil bidrage til at identificere optimale mål for den rumlige dækning og hyppighed af sprøjtning, der kræves under vektorbekæmpelsesinterventioner, og vil danne grundlag for at sammenligne forskellige potentielle vektorbekæmpelsesstrategier. Vores resultater viser, at reduktioner i Aedes aegypti-populationer inden for husstanden skyldes sprøjtning inden for en enkelt husstand, uden yderligere effekt fra sprøjtning fra husstande i tilstødende områder. Virkningen af sprøjtning på indendørs Aedes aegypti-populationer afhænger primært af tiden siden den sidste sprøjtning og falder gradvist over 60 dage. Der blev ikke observeret yderligere reduktion i Aedes aegypti-populationer på grund af den kumulative effekt af flere sprøjtninger inden for husstanden. Samlet set er Aedes aegypti-populationen faldet. Antallet af Aedes aegypti-myg i en husstand afhænger hovedsageligt af, hvor lang tid der er gået siden den sidste sprøjtning i husstanden.
En vigtig begrænsning ved vores undersøgelse er, at vi ikke kontrollerede for alderen på de indsamlede voksne Aedes aegypti-myg. Tidligere analyser af disse eksperimenter [14] viste, at aldersfordelingen af voksne hunner havde en tendens til at være yngre (øget andel af nullipare hunner) i sprøjtezonen L-2014 sammenlignet med bufferzonen. Selvom vi ikke fandt en yderligere forklarende rolle for sprøjtninger i omkringliggende husstande på Aedes aegypti-forekomsten i en given husstand, kan vi derfor ikke være sikre på, at der ikke er regionale effekter på Aedes aegypti-populationsdynamikken i områder, hvor sprøjtninger forekommer hyppigt.
Andre begrænsninger ved vores undersøgelse inkluderer manglende evne til at redegøre for Sundhedsministeriets nødsprøjtning, som fandt sted cirka 2 måneder før den eksperimentelle sprøjtning af L-2014, på grund af manglen på detaljerede oplysninger om dens placering og tidspunkt. Tidligere analyser har vist, at disse sprøjtninger havde en lignende effekt i hele undersøgelsesområdet og dannede et fælles basisniveau for Aedes aegypti-tætheden; faktisk var Aedes aegypti-populationerne begyndt at komme sig, da den eksperimentelle sprøjtning begyndte. Desuden kan forskellen i resultater mellem de to forsøgsperioder skyldes forskelle i undersøgelsesdesign og Aedes aegyptis forskellige følsomhed over for cypermethrin, hvor S-2013 er mere følsom end L-2014.
Endelig viser vores resultater, at virkningerne af indendørs sprøjtning var begrænset til den husstand, hvor sprøjtningen fandt sted, og at sprøjtning i nabohusstande ikke yderligere reducerede Aedes aegypti-populationerne. Voksne Aedes aegypti-myg kan forblive tæt på eller inde i huse, samles inden for 10 m og tilbagelægge en gennemsnitlig afstand på 106 m. Således har sprøjtning af området omkring et hus muligvis ikke en stor indvirkning på Aedes aegypti-populationen i det pågældende hus. Dette understøtter tidligere fund om, at sprøjtning udenfor eller omkring huset ikke har nogen effekt. Som nævnt ovenfor kan der dog være regionale påvirkninger af Aedes aegypti-populationens dynamik, og vores model var ikke designet til at detektere sådanne effekter.
Samlet set fremhæver vores resultater vigtigheden af at nå alle husstande med højere risiko for smitte under et udbrud, da husstande, der ikke for nylig er blevet sprøjtet, ikke kan stole på interventioner i nærheden eller endda flere tidligere interventioner for at reducere de nuværende myggepopulationer. Fordi nogle huse var utilgængelige, resulterede de første sprøjteindsatser altid i delvis dækning. Gentagne besøg hos husstande, der ikke blev sprøjtet, kan øge dækningen, men udbyttet aftager med hver runde af forsøg, og omkostningerne pr. husstand stiger. Vektorkontrolprogrammer skal derfor forbedres ved at målrette områder, hvor risikoen for denguesmitte er højere. Denguesmitte er heterogen i rum og tid, og lokal vurdering af højrisikoområder, herunder demografiske, miljømæssige og sociale forhold, bør vejlede målrettede vektorkontrolindsatser. Andre målrettede strategier, såsom at kombinere indendørs restsprøjtning med kontaktsporing, har været effektive tidligere og kan være succesfulde i nogle sammenhænge. Matematiske modeller kan også hjælpe med at vælge optimale vektorkontrolstrategier for at reducere smitte i hver lokal sammenhæng uden behov for dyre og logistisk komplekse feltforsøg. Vores resultater giver en detaljeret parametrisering af de rumlige og tidsmæssige effekter af indendørs sprøjtning med ultralav volumen, hvilket kan informere fremtidige mekanistiske modelleringsindsatser.
Opslagstidspunkt: 13. januar 2025