Aedes aegypti er den primære vektor af adskillige arbovira (såsom dengue, chikungunya og Zika), der forårsager hyppige udbrud af menneskelige sygdomsudbrud i tropiske og subtropiske områder. Håndtering af disse udbrud er afhængig af vektorkontrol, ofte i form af insekticidspray rettet mod voksne hunmyg. Den rumlige dækning og hyppigheden af sprøjtning, der kræves for optimal effektivitet, er imidlertid uklare. I denne undersøgelse beskriver vi virkningen af indendørs sprøjtning med ultra-lavt volumen (ULV) pyrethroid-insekticider på husstands Aedes aegypti-mygpopulationer.
Vores resultater viser, at fald inden for husstanden i Aedes aegypti primært skyldes sprøjtning inden for samme husstand, uden yderligere effekt fra sprøjtning i nabohusholdninger. Sprøjteeffektivitet bør måles i tid siden sidste sprøjtning, da vi ikke fandt nogen kumulativ effekt fra successive sprøjtninger. Baseret på vores model vurderer vi, at sprøjteeffektiviteten falder med 50 % cirka 28 dage efter sprøjtning.
Faldet i Aedes aegypti-overflod i en husstand blev primært bestemt af antallet af dage siden sidste sprøjtning i den husstand, hvilket understreger vigtigheden af sprøjtedækning i højrisikoområder, hvor sprøjtefrekvensen afhænger af lokal virustransmissionsdynamik.
I denne undersøgelse brugte vi data fra to store feltforsøg med gentagen ultra-lav volumen indendørs pyrethroidsprøjtning i byen Iquitos i den peruvianske Amazon-region til at estimere virkningen af ultra-lav volumen sprøjtning på hver enkelt aedes aegypti myggepopulation i en husstand, der strækker sig ud over grænserne for en enkelt husstand. Tidligere forskning har estimeret effekten af ultra-lav volumen behandlinger baseret på, om husstande var inden for eller uden for et større interventionsområde. I denne undersøgelse sigter vi mod at opdele behandlingseffekter på et finere niveau af individuelle husholdninger for at forstå det relative bidrag fra behandlinger inden for husstanden sammenlignet med behandlinger i nabohusholdninger. Over tid estimerede vi den kumulative effekt af gentagen sprøjtning sammenlignet med den seneste sprøjtning på Aedes aegypti-reduktion i fjerkræstalde for at forstå hyppigheden af nødvendig sprøjtning og for at vurdere faldet i sprøjteeffektivitet over tid. Denne analyse kan hjælpe med udviklingen af vektorkontrolstrategier og give information til parametrisering af modeller for at forudsige deres effektivitet.
Resultatet af interesse er defineret som det samlede antal voksne Aedes aegypti indsamlet pr. husstand i og tid t, som er modelleret i en multilevel Bayesiansk ramme ved hjælp af en negativ binomialfordeling for at tage højde for overdispersion, især da et stort antal null Aedes aegypti voksne blev indsamlet. I betragtning af forskellene i placering og eksperimentelle design mellem de to undersøgelser, blev alle kandidatmodeller tilpasset til henholdsvis S-2013 og L-2014 datasættene. Kandidatmodeller udvikles i henhold til den generelle form:
a repræsenterer en hvilken som helst af et sæt kandidatvariabler, der måler virkningen af sprøjtning på husstand i på tidspunktet t, som beskrevet nedenfor.
b repræsenterer en hvilken som helst af et sæt kandidatvariabler, der måler virkningen af sprøjtning på naboer omkring husstand i på tidspunktet t, som beskrevet nedenfor.
Vi testede en simpel b-statistik ved at beregne andelen af husstande inden for en ring i en given afstand fra husstand i, der blev sprøjtet i ugen før t.
hvor h er antallet af husstande i ringen r, og r er afstanden mellem ringen og husstanden i. Afstanden mellem ringene er tildelt baseret på følgende faktorer:
Relativ model egnet til tidsvægtede sprøjteeksponeringsfunktioner i husstanden. Den tykkere røde linje repræsenterer den bedst passende model, hvor den tykkeste linje repræsenterer den bedst passende model og de andre tykke linjer repræsenterer modeller, hvis WAIC ikke er væsentligt forskellig fra den bedst passende models WAIC. BA henfaldsfunktion anvendes på antallet af dage siden sidste sprøjtning, der er i top fem bedst passende modeller baseret på den gennemsnitlige WAIC-rangering på tværs af de to eksperimenter.
Modellen estimerede, at sprøjteeffektiviteten faldt med 50 % ca. 28 dage efter sprøjtning, mens Aedes aegypti-populationerne var næsten fuldstændig restituerede ca. 50-60 dage efter sprøjtning.
I denne undersøgelse beskriver vi virkningen af indendørs ultra-lavvolumen pyrethrin-sprøjtning på indendørs Aedes aegypti-populationer i forhold til sprøjtehændelser, der forekommer tidsmæssigt og rumligt tæt på hjemmet. En bedre forståelse af varigheden og den rumlige udstrækning af sprøjtepåvirkninger på Aedes aegypti-populationer vil hjælpe med at identificere optimale mål for den rumlige dækning og hyppighed af sprøjtning, der kræves under vektorkontrolinterventioner, og vil give et grundlag for at sammenligne forskellige potentielle vektorkontrolstrategier. information. Vores resultater viser, at reduktioner i Aedes aegypti-populationen inden for husstanden skyldes sprøjtning inden for en enkelt husstand, uden yderligere effekt fra sprøjtning fra husholdninger i nærliggende områder. Effekten af sprøjtning på indendørs Aedes aegypti-populationer afhænger primært af tiden siden sidste sprøjtning og aftager gradvist over 60 dage. Der blev ikke observeret yderligere reduktion i Aedes aegypti-populationer på grund af den kumulative effekt af flere intra-husstandssprøjtningsbegivenheder. Samlet set er Aedes aegypti-populationen faldet. Antallet af Aedes aegypti-myg i en husstand afhænger hovedsageligt af den tid, der er gået siden sidste sprøjtning i den husstand.
En vigtig begrænsning af vores undersøgelse er, at vi ikke kontrollerede alderen på de indsamlede voksne Aedes aegypti-myg. Tidligere analyser af disse forsøg [14] viste, at aldersfordelingen af voksne hunner havde en tendens til at være yngre (øget andel af nullipære hunner) i L-2014 sprøjtezonen sammenlignet med bufferzonen. Selvom vi ikke fandt en yderligere forklarende rolle af sprøjtningsbegivenheder i omkringliggende husstande på Aedes aegypti-overflod i en given husstand, kan vi ikke være sikre på, at der ikke er nogen regionale effekter på Aedes aegypti-populationsdynamikken i områder, hvor sprøjtebegivenheder forekommer hyppigt.
Andre begrænsninger af vores undersøgelse inkluderer manglende evne til at redegøre for nødsprøjtning fra sundhedsministeriet, som fandt sted cirka 2 måneder før den eksperimentelle sprøjtning af L-2014, på grund af manglen på detaljerede oplysninger om dens placering og timing. Tidligere analyser har vist, at disse sprays havde en lignende effekt i hele undersøgelsesområdet og dannede et fælles basisniveau for Aedes aegypti-densitet; faktisk, da den eksperimentelle sprøjtning begyndte, var Aedes aegypti-populationerne begyndt at komme sig. Ydermere kan forskellen i resultater mellem de to forsøgsperioder skyldes forskelle i undersøgelsesdesign og forskellig modtagelighed af Aedes aegypti over for cypermethrin, hvor S-2013 er mere følsom end L-2014.
Endelig viser vores resultater, at virkningerne af indendørs sprøjtning var begrænset til den husstand, hvor sprøjtning fandt sted, og at sprøjtning i nabohusholdninger ikke yderligere reducerede Aedes aegypti-populationerne. Voksne Aedes aegypti-myg kan forblive tæt på eller inde i huse, samles inden for 10 m og rejse en gennemsnitlig afstand på 106 m . Sprøjtning af området omkring et hus har således muligvis ikke nogen stor indflydelse på Aedes aegypti-bestanden i det hus. Dette understøtter tidligere fund om, at sprøjtning udenfor eller omkring huset ikke har nogen effekt. Men som nævnt ovenfor kan der være regionale påvirkninger på Aedes aegypti-populationsdynamikken, og vores model er ikke designet til at opdage sådanne effekter.
Tilsammen fremhæver vores resultater vigtigheden af at nå hver husstand med højere risiko for overførsel under et udbrud, da husstande, der ikke er blevet sprøjtet for nylig, ikke kan stole på nærliggende indgreb eller endda flere tidligere indgreb for at reducere nuværende myggepopulationer. Fordi nogle huse var utilgængelige, resulterede den første sprøjteindsats altid i delvis dækning. Gentagne besøg hos savnede husstande kan øge dækningen, men udbyttet aftager med hver forsøgsrunde, og prisen pr. husstand stiger. Vektorkontrolprogrammer skal derfor forbedres ved at målrette mod områder, hvor risikoen for dengue-overførsel er højere. Dengue-overførsel er heterogen i rum og tid, og lokal vurdering af højrisikoområder, herunder demografiske, miljømæssige og sociale forhold, bør vejlede målrettet vektorkontrolindsats. Andre målrettede strategier, såsom at kombinere indendørs restsprøjtning med kontaktsporing, har tidligere været effektive og kan være succesfulde i nogle sammenhænge. Matematiske modeller kan også hjælpe med at vælge optimale vektorkontrolstrategier for at reducere transmission i hver lokal indstilling uden behov for dyre og logistisk komplekse feltforsøg. Vores resultater giver en detaljeret parametrisering af de rumlige og tidsmæssige virkninger af indendørs sprøjtning med ultralavt volumen, hvilket kan informere fremtidige mekanistiske modelleringsindsatser.
Indlægstid: 13-jan-2025