Adgang tilinsekticid-behandlede sengenet og implementering af IRS på husstandsniveau bidrog til betydelige reduktioner i selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder i den reproduktive alder i Ghana. Dette fund forstærker behovet for en omfattende malariakontrolindsats for at bidrage til udryddelse af malaria i Ghana.
Data til denne undersøgelse er hentet fra Ghana Malaria Indicator Survey (GMIS). GMIS er en nationalt repræsentativ undersøgelse udført af Ghana Statistical Service fra oktober til december 2016. I denne undersøgelse deltog kun kvinder i den fødedygtige alder i alderen 15-49 år i undersøgelsen. Kvinder, der havde data på alle variabler, blev inkluderet i analysen.
I 2016-undersøgelsen anvendte Ghanas MIS en flertrins klyngeudvælgelsesprocedure på tværs af alle landets 10 regioner. Landet er opdelt i 20 klasser (10 regioner og bopælstype – by/land). En klynge defineres som et folketællingsområde (CE) bestående af cirka 300-500 husstande. I den første stikprøvefase udvælges klynger for hvert stratum med en sandsynlighed proportional med størrelsen. I alt 200 klynger blev udvalgt. I den anden stikprøvefase blev et fast antal på 30 husstande tilfældigt udvalgt fra hver udvalgt klynge uden erstatning. Når det var muligt, interviewede vi kvinder i alderen 15-49 år i hver husstand [8]. Den indledende undersøgelse interviewede 5.150 kvinder. På grund af manglende besvarelse på nogle variabler blev i alt 4861 kvinder inkluderet i denne undersøgelse, hvilket repræsenterer 94,4% af kvinderne i stikprøven. Dataene omfatter information om bolig, husstande, kvinders karakteristika, malariaforebyggelse og malariaviden. Data blev indsamlet ved hjælp af et computerassisteret personligt interviewsystem (CAPI) på tablets og papirbaserede spørgeskemaer. Dataadministratorer bruger Census and Survey Processing (CSPro)-systemet til at redigere og administrere data.
Det primære resultat af dette studie var selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder i den fødedygtige alder i alderen 15-49 år, defineret som kvinder, der rapporterede at have haft mindst én episode med malaria i de 12 måneder forud for studiet. Det vil sige, at selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder i alderen 15-49 år blev brugt som en proxy for faktisk malaria-RDT eller mikroskopipositivitet blandt kvinder, fordi disse tests ikke var tilgængelige blandt kvinder på studietidspunktet.
Interventionerne omfattede husstandenes adgang til insekticidbehandlede net (ITN) og husstandens brug af insekticidbehandlede net i de 12 måneder før undersøgelsen. Familier, der modtog begge interventioner, blev betragtet som sammenføjede. Husstande med adgang til insekticidbehandlede myggenet blev defineret som kvinder, der boede i husstande, der havde mindst ét insekticidbehandlet myggenet, mens husstande med insekticidbehandlet myggenet blev defineret som kvinder, der boede i husstande, der var blevet behandlet med insekticider inden for 12 måneder før undersøgelsen af kvinder.
Undersøgelsen undersøgte to brede kategorier af forstyrrende variabler, nemlig familiekarakteristika og individuelle karakteristika. Omfatter husstandskarakteristika; region, bopælstype (landlig-bymæssig), husstandsoverhovedets køn, husstandens størrelse, husstandens elforbrug, type madlavningsbrændstof (fast eller ikke-fast), materiale i stueetagen, materiale i hovedvæggen, tagmateriale, drikkevandskilde (forbedret eller ikke-forbedret), toilettype (forbedret eller ikke-forbedret) og husstandens formuekategori (fattig, mellem og rig). Kategorier af husstandskarakteristika blev omkodet i henhold til DHS' rapporteringsstandarder i GMIS-rapporterne fra 2016 og Ghana Demographic Health Survey (GDHS) fra 2014 [8, 9]. Personlige karakteristika, der blev taget i betragtning, omfattede kvindens nuværende alder, højeste uddannelsesniveau, graviditetsstatus på interviewtidspunktet, sygeforsikringsstatus, religion, information om eksponering for malaria i de 6 måneder før interviewet og kvindens vidensniveau om malariaproblemer. Fem vidensspørgsmål blev brugt til at vurdere kvinders viden, herunder kvinders viden om årsager til malaria, symptomer på malaria, metoder til forebyggelse af malaria, behandling af malaria og bevidsthed om, at malaria er dækket af Ghanas nationale sundhedsforsikringsordning (NHIS). Kvinder, der scorede 0-2, blev betragtet som havende lav viden, kvinder, der scorede 3 eller 4, blev betragtet som havende moderat viden, og kvinder, der scorede 5, blev betragtet som havende fuldstændig viden om malaria. Individuelle variabler er blevet forbundet med adgang til insekticidbehandlede net, IRS eller malariaprævalens i litteraturen.
Kvinders baggrundskarakteristika blev opsummeret ved hjælp af hyppigheder og procenter for kategoriske variabler, mens kontinuerlige variabler blev opsummeret ved hjælp af middelværdier og standardafvigelser. Disse karakteristika blev aggregeret efter interventionsstatus for at undersøge potentielle ubalancer og demografisk struktur, der indikerer potentiel konfunderende bias. Konturkort blev brugt til at beskrive selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder og dækningen af de to interventioner efter geografisk placering. Scott Raos chi-kvadrat-teststatistikker, som tager højde for undersøgelsesdesignkarakteristika (dvs. stratificering, klyngedannelse og stikprøvevægte), blev brugt til at vurdere sammenhængen mellem selvrapporteret malariaprævalens og adgang til både interventioner og kontekstuelle karakteristika. Selvrapporteret malariaprævalens blev beregnet som antallet af kvinder, der havde oplevet mindst én episode af malaria i de 12 måneder før undersøgelsen, divideret med det samlede antal screenede berettigede kvinder.
En modificeret vægtet Poisson-regressionsmodel blev brugt til at estimere effekten af adgang til malariakontrolinterventioner på kvinders selvrapporterede malariaprævalens16, efter justering for invers sandsynlighed for behandlingsvægte (IPTW) og undersøgelsesvægte ved hjælp af "svy-lineariserings"-modellen i Stata IC. (Stata Corporation, College Station, Texas, USA). Den inverse sandsynlighed for behandlingsvægt (IPTW) for intervention "i" og kvinde "j" estimeres som:
De endelige vægtningsvariabler, der anvendes i Poisson-regressionsmodellen, justeres derefter som følger:
Blandt dem er \(fw_{ij}\) den endelige vægtvariabel for individ j og intervention i, og \(sw_{ij}\) er stikprøvevægten for individ j og intervention i i 2016 GMIS.
Efterestimeringskommandoen "margins, dydx (intervention_i)" i Stata blev derefter brugt til at estimere den marginale forskel (effekt) af intervention "i" på selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder efter tilpasning af en modificeret vægtet Poisson-regressionsmodel til at kontrollere alle observerede forstyrrende variabler.
Tre forskellige regressionsmodeller blev også brugt som følsomhedsanalyser: binær logistisk regression, probabilistisk regression og lineær regressionsmodeller til at estimere effekten af hver malariakontrolintervention på selvrapporteret malariaprævalens blandt ghanesiske kvinder. 95% konfidensintervaller blev estimeret for alle punktprævalensestimater, prævalensforhold og effektestimater. Alle statistiske analyser i dette studie blev betragtet som signifikante ved et alfaniveau på 0,050. Stata IC version 16 (StataCorp, Texas, USA) blev brugt til statistisk analyse.
I fire regressionsmodeller var den selvrapporterede malariaprævalens ikke signifikant lavere blandt kvinder, der fik både ITN og IRS sammenlignet med kvinder, der kun fik ITN. Desuden viste personer, der fik både ITN og IRS, i den endelige model ikke en signifikant reduktion i malariaprævalens sammenlignet med personer, der kun fik IRS.
Indvirkning af adgang til antimalariainterventioner på kvinders rapporterede malariaprævalens efter husstandskarakteristika
Indvirkning af adgang til malariakontrolinterventioner på selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder, efter kvinders karakteristika.
En pakke af strategier til forebyggelse af malariavektorkontrol hjalp med at reducere den selvrapporterede prævalens af malaria blandt kvinder i den reproduktive alder i Ghana betydeligt. Den selvrapporterede malariaprævalens faldt med 27 % blandt kvinder, der brugte insekticidbehandlede myggenet og IRS. Dette fund stemmer overens med resultaterne af et randomiseret kontrolleret forsøg, der viste signifikant lavere rater af malaria-DT-positivitet blandt IRS-brugere sammenlignet med ikke-IRS-brugere i et område med høj malariaendemicitet, men høje standarder for adgang til ITN i Mozambique [19]. I det nordlige Tanzania blev insekticidbehandlede myggenet og IRS kombineret for at reducere Anopheles-tætheder og insektvaccinationsrater betydeligt [20]. Integrerede vektorkontrolstrategier understøttes også af en befolkningsundersøgelse i Nyanza-provinsen i det vestlige Kenya, som viste, at indendørs sprøjtning og insekticidbehandlede myggenet var mere effektive end insekticider. Kombinationen kan give yderligere beskyttelse mod malaria. Integrerede myggenetværk betragtes separat [21].
Denne undersøgelse anslog, at 34 % af kvinderne havde haft malaria i de 12 måneder forud for undersøgelsen, med et 95 % konfidensinterval på 32-36 %. Kvinder, der boede i husstande med adgang til insekticidbehandlede myggenet (33 %) havde signifikant lavere selvrapporterede malariaincidensrater end kvinder, der boede i husstande uden adgang til insekticidbehandlede myggenet (39 %). Tilsvarende havde kvinder, der boede i sprøjtede husstande, en selvrapporteret malariaprævalens på 32 % sammenlignet med 35 % i ikke-sprøjtede husstande. Toiletterne er ikke blevet forbedret, og de sanitære forhold er dårlige. De fleste af dem er udendørs, og der ophobes beskidt vand i dem. Disse stillestående, beskidte vandområder er et ideelt ynglested for Anopheles-myg, den primære vektor for malaria i Ghana. Som følge heraf blev toilet- og sanitetsforholdene ikke forbedret, hvilket direkte førte til øget transmission af malaria i befolkningen. Indsatsen bør intensiveres for at forbedre toilet- og sanitetsforholdene i husstande og lokalsamfund.
Dette studie har flere vigtige begrænsninger. For det første anvendte studiet tværsnitsdata fra spørgeskemaundersøgelser, hvilket gør det vanskeligt at måle kausalitet. For at overvinde denne begrænsning blev statistiske kausalitetsmetoder anvendt til at estimere den gennemsnitlige behandlingseffekt af interventionen. Analysen justerer for behandlingstildeling og bruger signifikante variabler til at estimere potentielle resultater for kvinder, hvis husstande modtog interventionen (hvis der ikke var nogen intervention), og for kvinder, hvis husstande ikke modtog interventionen.
For det andet indebærer adgang til insekticidbehandlede myggenet ikke nødvendigvis brugen af insekticidbehandlede myggenet, så der skal udvises forsigtighed ved fortolkning af resultaterne og konklusionerne af denne undersøgelse. For det tredje er resultaterne af denne undersøgelse om selvrapporteret malaria blandt kvinder en indikator for prævalensen af malaria blandt kvinder i de seneste 12 måneder og kan derfor være påvirket af kvinders viden om malaria, især uopdagede positive tilfælde.
Endelig tog studiet ikke højde for flere malariatilfælde pr. deltager i løbet af den etårige referenceperiode, og heller ikke den præcise timing af malariaepisoder og interventioner. I betragtning af observationsstudiernes begrænsninger vil mere robuste randomiserede kontrollerede forsøg være en vigtig overvejelse for fremtidig forskning.
Husholdninger, der modtog både ITN og IRS, havde en lavere selvrapporteret malariaprævalens sammenlignet med husstande, der ikke modtog nogen af interventionerne. Dette fund understøtter opfordringerne til integration af malariakontrolindsatser for at bidrage til udryddelse af malaria i Ghana.
Opslagstidspunkt: 15. oktober 2024