Adgang tilinsekticid-behandlede sengenet og implementering af IRS på husstandsniveau bidrog til betydelige reduktioner i selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder i den fødedygtige alder i Ghana. Denne konstatering forstærker behovet for en omfattende malariakontrolrespons for at bidrage til udryddelsen af malaria i Ghana.
Data til denne undersøgelse er hentet fra Ghana Malaria Indicator Survey (GMIS). GMIS er en nationalt repræsentativ undersøgelse udført af Ghana Statistical Service fra oktober til december 2016. I denne undersøgelse deltog kun kvinder i den fødedygtige alder i alderen 15-49 år i undersøgelsen. Kvinder, der havde data om alle variabler, blev inkluderet i analysen.
Til 2016-undersøgelsen brugte Ghanas MIS en flertrins klyngeprøvetagningsprocedure på tværs af alle 10 regioner i landet. Landet er opdelt i 20 klasser (10 regioner og boligtype – by/land). En klynge er defineret som et folketællingsområde (CE) bestående af cirka 300-500 husstande. I den første prøveudtagningsfase udvælges klynger for hvert stratum med en sandsynlighed proportional med størrelsen. I alt 200 klynger blev udvalgt. I den anden prøveudtagningsfase blev et fast antal på 30 husstande tilfældigt udvalgt fra hver udvalgt klynge uden erstatning. Når det var muligt, interviewede vi kvinder i alderen 15-49 år i hver husstand [8]. Den første undersøgelse interviewede 5.150 kvinder. Men på grund af manglende respons på nogle variabler blev i alt 4861 kvinder inkluderet i denne undersøgelse, hvilket repræsenterer 94,4% af kvinderne i stikprøven. Data omfatter oplysninger om boliger, husholdninger, kvinders karakteristika, malariaforebyggelse og malariaviden. Data blev indsamlet ved hjælp af et computerassisteret personligt interview (CAPI) system på tablets og papirspørgeskemaer. Dataadministratorer bruger Census and Survey Processing-systemet (CSPro) til at redigere og administrere data.
Det primære resultat af denne undersøgelse var selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder i den fødedygtige alder 15-49 år, defineret som kvinder, der rapporterede at have haft mindst én episode af malaria i de 12 måneder forud for undersøgelsen. Det vil sige, at selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder i alderen 15-49 år blev brugt som en proxy for faktisk malaria RDT eller mikroskopipositivitet blandt kvinder, fordi disse tests ikke var tilgængelige blandt kvinder på tidspunktet for undersøgelsen.
Interventioner omfattede husstandens adgang til insekticid-behandlede net (ITN) og husholdningernes brug af IRS i de 12 måneder forud for undersøgelsen. Familier, der modtog begge interventioner, blev betragtet som tilsluttet. Husstande med adgang til insekticidbehandlede sengenet blev defineret som kvinder, der bor i husstande, der havde mindst ét insekticidbehandlet sengenet, mens husstande med IRS blev defineret som kvinder, der bor i husstande, der var blevet behandlet med insekticider inden for 12 måneder før undersøgelsen af kvinder.
Undersøgelsen undersøgte to brede kategorier af forvekslende variable, nemlig familiekarakteristika og individuelle karakteristika. Indeholder husholdningskarakteristika; region, boligtype (land-by), køn på husstandens leder, husstandens størrelse, husstandens elforbrug, type brændsel til madlavning (fast eller ikke-fast), hovedgulvsmateriale, hovedvægmateriale, tagmateriale, drikkevandskilde (forbedret eller ikke forbedret), toilettype (forbedret eller ikke-forbedret) og husstandsformuekategori (fattig, middel og rig). Kategorier af husstandskarakteristika blev omkodet i henhold til DHS-rapporteringsstandarder i 2016 GMIS og 2014 Ghana Demographic Health Survey (GDHS) rapporter [8, 9]. Personlige karakteristika omfattede kvindens nuværende alder, højeste uddannelsesniveau, graviditetsstatus på tidspunktet for samtalen, sygesikringsstatus, religion, oplysninger om eksponering for malaria i de 6 måneder før interviewet og kvindens vidensniveau om malaria. problemer. . Fem vidensspørgsmål blev brugt til at vurdere kvinders viden, herunder kvinders viden om årsagerne til malaria, symptomer på malaria, metoder til malariaforebyggelse, behandling af malaria og bevidsthed om, at malaria er dækket af Ghana National Health Insurance Scheme (NHIS). Kvinder, der scorede 0-2, blev anset for at have lav viden, kvinder, der scorede 3 eller 4, blev anset for at have moderat viden, og kvinder, der scorede 5, blev anset for at have fuldstændig viden om malaria. Individuelle variabler er blevet forbundet med adgang til insekticidbehandlede net, IRS eller malariaprævalens i litteraturen.
Kvinders baggrundskarakteristika blev opsummeret ved hjælp af frekvenser og procenter for kategoriske variable, hvorimod kontinuerte variable blev opsummeret ved hjælp af middelværdier og standardafvigelser. Disse karakteristika blev aggregeret efter interventionsstatus for at undersøge potentielle ubalancer og demografisk struktur, der indikerer potentiel forvirrende bias. Konturkort blev brugt til at beskrive selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder og dækning af de to interventioner efter geografisk placering. Scott Rao chi-square-teststatistikken, som tager højde for undersøgelsens designkarakteristika (dvs. stratificering, clustering og prøveudtagningsvægte), blev brugt til at vurdere sammenhængen mellem selvrapporteret malariaprævalens og adgang til både interventioner og kontekstuelle karakteristika. Selvrapporteret malariaprævalens blev beregnet som antallet af kvinder, der havde oplevet mindst én episode af malaria i de 12 måneder før undersøgelsen divideret med det samlede antal kvalificerede screenede kvinder.
En modificeret vægtet Poisson-regressionsmodel blev brugt til at estimere effekten af adgang til malariakontrolinterventioner på kvinders selvrapporterede malariaprævalens16 efter justering for omvendt sandsynlighed for behandlingsvægte (IPTW) og undersøgelsesvægte ved hjælp af "svy-linearisering"-modellen i Stata IC . (Stata Corporation, College Station, Texas, USA). Den omvendte sandsynlighed for behandlingsvægt (IPTW) for intervention "i" og kvinde "j" estimeres som:
De endelige vægtningsvariabler brugt i Poisson-regressionsmodellen justeres derefter som følger:
Blandt dem er \(fw_{ij}\) den endelige vægtvariabel for individuel j og intervention i, \(sw_{ij}\) er stikprøvevægten af individuel j og intervention i i 2016 GMIS.
Post-estimeringskommandoen "margins, dydx (intervention_i)" i Stata blev derefter brugt til at estimere den marginale forskel (effekt) af intervention "i" på selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder efter tilpasning af en modificeret vægtet Poisson-regressionsmodel til kontrol. alle observerede forstyrrende variable.
Tre forskellige regressionsmodeller blev også brugt som sensitivitetsanalyser: binær logistisk regression, probabilistisk regression og lineære regressionsmodeller til at estimere virkningen af hver malariakontrolintervention på selvrapporteret malariaprævalens blandt ghanesiske kvinder. 95 % konfidensintervaller blev estimeret for alle punktprævalensestimater, prævalensforhold og effektestimater. Alle statistiske analyser i denne undersøgelse blev betragtet som signifikante ved et alfa-niveau på 0,050. Stata IC version 16 (StataCorp, Texas, USA) blev brugt til statistisk analyse.
I fire regressionsmodeller var selvrapporteret malariaprævalens ikke signifikant lavere blandt kvinder, der modtog både ITN og IRS, sammenlignet med kvinder, der modtog ITN alene. Desuden viste personer, der brugte både ITN og IRS, i den endelige model ikke en signifikant reduktion i malariaprævalens sammenlignet med personer, der brugte IRS alene.
Indvirkningen af adgang til anti-malaria-interventioner på kvinder-rapporteret malariaprævalens efter husstandskarakteristika
Indvirkningen af adgang til malariakontrolinterventioner på selvrapporteret malariaprævalens blandt kvinder efter kvinders karakteristika.
En pakke af forebyggelsesstrategier for malariavektor hjalp markant med at reducere den selvrapporterede forekomst af malaria blandt kvinder i den fødedygtige alder i Ghana. Selvrapporteret malariaprævalens faldt med 27 % blandt kvinder, der brugte insekticidbehandlede sengenet og IRS. Dette fund er i overensstemmelse med resultaterne af et randomiseret kontrolleret forsøg, der viste signifikant lavere rater af malaria-DT-positivitet blandt IRS-brugere sammenlignet med ikke-IRS-brugere i et område med høj malaria-endemiitet, men høje standarder for ITN-adgang i Mozambique [19]. I det nordlige Tanzania blev insekticidbehandlede sengenet og IRS kombineret for at reducere Anopheles-densiteter og insektvaccinationsrater signifikant [20]. Integrerede vektorkontrolstrategier understøttes også af en befolkningsundersøgelse i Nyanza-provinsen i det vestlige Kenya, som viste, at indendørs sprøjtning og insekticidbehandlede sengenet var mere effektive end insekticider. Kombinationen kan give yderligere beskyttelse mod malaria. netværk betragtes særskilt [21].
Denne undersøgelse estimerede, at 34 % af kvinderne havde haft malaria i de 12 måneder forud for undersøgelsen, med et 95 % konfidensinterval på 32-36 %. Kvinder, der bor i husstande med adgang til insekticidbehandlede sengenet (33%) havde signifikant lavere selvrapporterede malariaforekomster end kvinder, der bor i husstande uden adgang til insekticidbehandlede sengenet (39%). Tilsvarende havde kvinder, der bor i sprøjtede husholdninger, en selvrapporteret malariaprævalens på 32 % sammenlignet med 35 % i ikke-sprøjtede husholdninger. Toiletterne er ikke blevet forbedret, og de sanitære forhold er dårlige. De fleste af dem er udendørs, og snavset vand samler sig i dem. Disse stillestående, snavsede vandmasser giver en ideel yngleplads for Anopheles-myg, den vigtigste vektor af malaria i Ghana. Som et resultat blev toiletter og sanitære forhold ikke forbedret, hvilket direkte førte til øget overførsel af malaria i befolkningen. Indsatsen bør intensiveres for at forbedre toiletter og sanitære forhold i husholdninger og lokalsamfund.
Denne undersøgelse har flere vigtige begrænsninger. For det første brugte undersøgelsen tværsnitsundersøgelsesdata, hvilket gjorde det vanskeligt at måle kausalitet. For at overvinde denne begrænsning blev statistiske metoder for kausalitet brugt til at estimere den gennemsnitlige behandlingseffekt af interventionen. Analysen justerer for behandlingstildeling og bruger signifikante variabler til at estimere potentielle resultater for kvinder, hvis husstande modtog interventionen (hvis der ikke var nogen intervention), og for kvinder, hvis husstande ikke modtog interventionen.
For det andet indebærer adgang til insekticidbehandlede sengenet ikke nødvendigvis brugen af insekticidbehandlede sengenet, så der skal udvises forsigtighed ved fortolkning af resultaterne og konklusionerne af denne undersøgelse. For det tredje er resultaterne af denne undersøgelse om selvrapporteret malaria blandt kvinder en proxy for forekomsten af malaria blandt kvinder i de seneste 12 måneder og kan derfor være forudindtaget af kvinders vidensniveau om malaria, især uopdagede positive tilfælde.
Endelig redegjorde undersøgelsen ikke for flere malariatilfælde pr. deltager i løbet af den etårige referenceperiode, ej heller den præcise timing af malariaepisoder og -interventioner. I betragtning af begrænsningerne af observationsstudier vil mere robuste randomiserede kontrollerede forsøg være en vigtig overvejelse for fremtidig forskning.
Husstande, der modtog både ITN og IRS, havde lavere selvrapporteret malariaprævalens sammenlignet med husstande, der ikke modtog nogen af interventionerne. Denne konstatering understøtter opfordringer til integration af malariabekæmpelsesindsatsen for at bidrage til udryddelsen af malaria i Ghana.
Indlægstid: 15. oktober 2024